Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Ung ansvarlighed i en coronatid

Ung ansvarlighed i en coronatid
Udgivet af Morten Sørensen, lør d. 2. maj 2020, kl. 14:40
klummer

I torsdags var jeg på besøg hos en rigtig god ven, som under krisen havde valgt at flytte væk fra København og ud i et sommerhusområde nær Skive - langt væk fra hovedstadens hotspots, opholdsforbud og bøderegn. På et tidspunkt var vi ude og gå en tur på en nærliggende strand, og da møder vi et par bedsteforældre med et barnebarn på ca. 10-12 år. Vi falder i snak med dem, men bliver hurtigt afbrudt af det bekymrede barnebarn, som gør os opmærksomme på, at vi skal huske at holde de to meters afstand. Det gjorde vi også. Ganske vist havde vi ikke målt op, men der var en sundhedsmæssig forsvarlig afstand imellem os, som ikke burde give anledning til bekymring. Efter barnebarnets påmindelse blev samtalen hurtigt rundet af og vi gik hver til sit. Denne oplevelse var tankevækkende, fordi drengen tydeligvis var stærkt påvirket af den seneste tids fokus på coronavirus. Han tog ansvar for den her situation, og han gjorde det på en måde, som jeg ikke syntes var særlig sund, når vi tager de langsigtede briller på.


Drengens reaktion var på mange måder meget forståelig. Hans hverdag har undergået en markant forandring i forhold til den, som han forlod i marts måned, da landet og skolerne lukkede ned. Håndvask, afspritning, afstand og forudbestemte legegrupper er nu blevet en del af hverdagen, og den gør noget ved den umiddelbarhed, som egentlig burde være det, der præger børn og unges omgang med hinanden. Som voksen kan man godt blive en smule bekymret for den unge generation. Hvordan vil børn og unge i de kommende år være påvirket af coronakrisens restriktioner i social sammenhæng? Vil de møde verden med frygt og afstandtagen, eller vil de over tid kunne genvinde tilliden til omverden og turde møde den med åben pande? 


I vores måde at tale om coronakrisen har vi voksne en stor indflydelse på, hvordan det vil gå vores børn og unge. Midt i en tid med megen usikkerhed, er det væsentligt, at vi værner om det gode børne - og ungdomsliv. Under de givne omstændigheder må der selvfølgelig være nogle restriktioner, men der skal også være plads til, at børn og unge kan få lov til at være børn og unge med alt, hvad det indebærer. Vi voksne må tage ansvaret på vore skuldre og bidrage til, at frimodigheden, fællesskab og frihed fortsat må være de bærende elementer i de unges tilværelse.