Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Sankt Hans 2021

Sankt Hans 2021
Udgivet af Morten Sørensen, ons d. 23. jun 2021, kl. 21:53
prædikener

Skt. Hans Tale 2021

Brudager og Gudbjerglund, 23. juni 2021

 

I midsommervisen synger vi om, at vi elsker vort land og det er der mange gode grunde til, at vi gør. Det er skønt, når den signede jul tænder stjernen med glans i hvert øje. Selvom det indimellem kan være en utrolig våd omgang, så er det vidunderligt, når skyen over marken sender velsignelsen i form af det livgivende vand, der skal få kornet til at vokse op om ørerne på os. Danmark er på mange måder et smørhul. I modsætning til mange andre lande har vi frihed, fred og fællesskab – et stærkt sammenhold, som går på kryds og tværs af sociale klasser, religioner og regioner. Vi er bundet sammen. Vi er et folk.

 

At det forholder sådan blev meget tydeligt under de indledende kampe i EM-slutrunden. Ved alle tre kampe har der været en utrolig stor opbakning til vores landshold. Den alvorlige hændelse under den første kamp i Parken satte en masse tanker i gang, og mange vendte blikket mod himlen og foldede hænderne i de afgørende minutter. Det gav anledning til dybe samtaler og til udveksling af de erfaringer, som vi hver især bærer med os.

 

Som folk er vi indenfor de seneste to uger blevet bragt tættere sammen, og det kulminerede i mandags, da vi gik videre til 1/8-finalen efter 4-1 mod Rusland. Når man så billederne fra Parken, skulle man næsten tro, at vi havde vundet hele turneringen. Sejren i Parken var en kæmpe forløsning både for landsholdet, men også for alle os andre, for den aften fik vi Danmark tilbage – ligesom i de gode gamle dage! Det Danmark, som vi har længtes efter i så lang tid. Den vundne kamp resulterede i en sand folkefest. Folk stod tæt i klynge, de krammede og skrålede. Nogen havde tørklæde på, andre ikke – Fælles for dem alle var, at de var klædt i rødt og hvidt. Vi er et folk! Udenfor stadion havde en journalist fra Danmarks Radio svært ved at trænge igennem glædesrusen. Hun blev fuldstændig overrumplet af de opstemte fans, som bragte glæden helt ind i stuerne til alle os andre. I en stund glemte vi alt om corona, Metoo, flygtningedebat, klima og alt det andet, som normalt bringer sindene i kog og mennesker på afstand af hinanden.

 

Skt. Hans aften er ligesom fodboldslandskampene også en af de aftener, hvor vi bliver taget tilbage til det Danmark, vi kender og elsker. Den har sit udspring i den kristne fortælling om Johannes Døberen, der blev født nøjagtig et ½ år før Jesus, og der har gennem tiden været knyttet mange kirkelige traditioner til denne aften. I nyere tid er Skt. Hans ofte blevet sat i forbindelse med hekseafbrændinger. De findes i mange forskellige udgaver – både med og uden heksehyl. At der til Sankt Hans også er knyttet denne tradition, vidner midsommersangen også om. ”Hver by har sin heks og hvert sogn sine trolde. Dem vil vi fra livet med glædesblus holde.” Sankt Hans har således været en anledning til at samles, for i fællesskab at afvise det onde, som skiller os fra hinanden. Glæden, lyset og fællesskabet skal sejre over mørkets magter, som heksen var, er og bliver et symbol på.

 

Men heksen på bålet vidner også om noget andet - en mørk tid i vores Danmarkshistorie, hvor sagesløse kvinder og mænd i kød og blod blev brændt på bålet som hekse og troldmænd, fordi folket og myndighederne vitterlig havde en overbevisning om, at de stod i ledtog med djævelen og havde magt til at gøre livet surt for naboen, for byen og for landet. Der skulle ikke meget til, førend hekseprocessen blev sat i gang. En konflikt eller et ondsindet rygte var nok til at sparke det store maskineri i gang. Heksene og troldmændene fik skyld for meget. De kunne efter sigende frembringe sygdom, ekstremt dårligt vejr, ildebrand og kunne udøve sort magi.

 

For dem, som det gik ud over, var det vanskeligt at bevise, at de ikke var hekse. Ofte blev de tortureret og udsat for livsfarlige prøvelser, og den retfærdige rettergang var en by i Rusland. Mange af os har sikkert hørt historien om Maren Spliid fra Ribe, som blev dømt for hekseri, fordi en mand pludselig var blevet syg ovenpå en 13 år gammel uoverensstemmelse. Sagen rullede. Maren blev brændt på bålet, kun 41 år gammel.  

 

Sagen mod Maren Spliid vidner om det hysteri, der herskede på denne tid. Der var ingen, som tog kritisk stilling til de mange rygter og fake news, der florerede ude i byen. Rygterne om heksen Maren Spliid blev ædt rådt og de var nok til at få hende dømt til døden. Det var en frygtelig periode i vores historie. Mange uskyldige menenskeliv gik tabt. Mange familier blev ødelagt i dette hysteri, som både omfattede den almindelige mand på gaden og myndighederne med Christian den 4. i spidsen. Kongen brugte heksene som en dårlig undskyldning hver gang  det ikke lykkedes at vinde ude på slagmarken. De blev gjort til syndebukke.    


Her 400 år efter kan vi med vores moderne briller spørge os selv om, hvad vi har lært af den her periode. Hvis vi har lært noget, så må det vel være, at vi ikke skal tro på alt, hvad vi hører og ser. Der er fake news overalt og der er masser af skjulte dagsordener både herhjemme og ude i verden. Det gælder derfor om at bevare vores kritiske sans i alt, hvad der sker omkring os, for det er nøglen til det Danmark, vi kender og elsker – det Danmark, som vi synger om i aften.

 

 Vores evne til at sætte spørgsmålstegn ved det, der kommer ovenfra og evnen til at tage kritisk stilling til det, vi ser og hører, er helt afgørende for at kunne bevare vores frie, demokratiske samfund, der bygger på frihed, fred og fællesskab. Vi skal have glæden og folkefesten tilbage – ikke kun når vi vinder i fodbold, men i vores daglige liv med hinanden. Det får vi kun, hvis vi netop tager ved lære af hekseprocesserne, kaster angsten og frygten over bord, mens vi åbent og kritisk spørger ind til og viser interesse for det, der sker omkring os.

 

Glædelig Sankt Hans. Glædelig folkefest!