Gudbjerg kirke

Kirken ligger på en bakkeknold midt i landsbyen. Den ældste romanske del er fra begyndelsen af 1100-tallet og er bygget af granitkvadre på en høj profileret dobbeltsokkel. Koret og skibet er de ældste dele af kirken.

Kirkebygning

På nordsiden er der et lille højtsiddende romansk vindue, som måske har siddet over kvindedøren. Det er ikke usandsynligt, at der kan have ligget en ældre trækirke under det nuværende skib, som tidligt i 1100-tallet formentlig har stået som et stort tomt rum. Centralt i rummet stod døbefonten.

I løbet af senmiddelalderen bliver kirken ombygget: Den bliver længere mod øst med romanske krumhugne kvadre. Selve kirkerummet bliver højere med ottedelte, sengotiske krydshvælv på lave falsede piller. Samtidig får kirken våbenhus mod syd og tårn mod vest, og de bygges på kampesten. Ved overgangen fra middelalder til Reformationen 1536 må kirken have haft det udseende, som den har i dag.

Indvielseskors

I 1987 skulle kirkerummet nykalkes, og Nationalmuseets konservator Smalley stod for restaureringen 1. januar til 18. marts 1987. På nordsiden fandt Smalley et sort indvielseskors. Det er 23 cm i diameter, ydercirklen er 2 cm, og da det er indridset direkte i mørtelen, må viekorset stamme fra den ældste kirkebygning, og som sådan er det et af de ældste i Danmark. Dateringen er i starten af 1100-årene, og dermed må vi have en nogenlunde præcis datering af den 1. stenbyggede kirke. Korset kunne ligne et malteserkors, og det kan måske dateres til 1. korstog, der sluttede i 1099. Over det gamle sorte kors findes et rødt indvielseskors.

På korets sydvæg er der rester af 3 viekors, som er blevet tildækkede. Endnu et kors findes på skibets nordvæg, og det var almindeligt, at der var 12 viekors til minde om de 12 apostle. De »manglende« kors er gået til i årenes løb. På trappen ved våbenhusets sydside sidder der også en indridsning i granitstenen. Denne kan meget vel have været inde i den gamle kirke fra starten af 1100-årene.

Træskomaler

De gamle viekors er ikke de eneste kalkmalerier, der smykker kirken. Rundt i hvælvingerne ses også kalkmalerier fra »Træskomalerens« værksted. De udgør såkaldte »murermesterbemalinger«, og denne mester har været med til at udsmykke ca. 20 kirker i det østfynske område, og hans mærke er netop en træsko.

Malerierne er udført mellem 1470 og 1500, og i Gudme Kirke står der faktisk 1488. I Gudbjerg kirke ses ud over træskoen en del rosetter, et viekors, 2 ansigter, som benævnes »Picassohoveder«, et våbenskjold med en hund og bemalinger omkring forskellige aftrækshuller.

Døbefont

Stor romansk granitdøbefont med akantusprydet rand. Den hører stilmæssigt hjemme blandt Storebæltsfonte. Dåbsfadet er af sydtysk oprindelse fra starten af 1600-årene. Motivet er Maria Bebudelse.

Træstykke

På nordsiden af skibet sidder et træstykke, som måske er fra den ældste kvindeindgang.

Prædikestol og lydhimmel

Efter Reformationen 1536 skulle der være en prædikestol i alle kirker. For Gudbjerg kirke omtalte Jacob Madsen (1588 -1604) i sin visitatsbog prædikestolen, som var muret op i skibets sydøstlige hjørne som »brocken og skarn«. Ny prædikestol blev lavet i 1615, og det er et højrenæssancearbejde med Niels Friis (Hesselagergård) og Vibeke Gyldenstiernes våben. Prædikestolen havde oprindelig lyse og festlige farver og havde indtil 2007 en noget utraditionel placering i korbuens sydlige side. I 2007 blev prædikestolen flyttet til sin nuværende og måske oprindelige placering, og man førte prædikestolen tilbage til den oprindelige stil. Lydhimlen blev ved den lejlighed malet blå, som den også oprindelig har været.

Altertavler

Om kirken noterede Jacob Madsen, at den havde to klokker, fem hvælvinger, et lille sakristi, og at tavlen på alteret var »Udhuggen crucifix med refluren (røveren)«. På fløjene sås passionen og opstandelsen. Jacob Madsen skriver derudover, at Gudme Kirke også har korsfæstelsen og lidelseshistorien »ligesom i Gudbjerg«. Ifølge Pontoppidans »Danske Atlas« var det den altertavle, som Anders Skeel til Mullerup havde ladet lave. Den er desværre forsvundet.

Omkring 1860 fik man en ny altertavle malet af S. Dahl. Den er en kopi af et maleri i Dresden af Francesco Francia og forestiller Kristi dåb. Maleriet kan stadig ses på kirkens sydside under orglet.

I 1966 blev Niels Lindbergs altertavle hængt op i kirken. Maleriet er fra 1963 - 1964. Det forestiller vandringen til Emaus, Lukasevangeliet 24, 13-35.  Modellen til Jesus-skikkelsen var Lindbergs søn, Aage. Skikkelsen med stav har Søren Jensen stået model til, og skikkelsen med en sæk over skulderen var Lindbergs svoger, Emil Christensen. Man blev enige om at tage Lindbergs altertavle ned den 1. søndag i advent 2001. Midterpartiet hænger på skibets sydlige væg.

Messehageler

De er i 2004 vævet af Elisabeth Hofman i brokade og silke. Messehaglernes forskellige motiver er broderede i hånden af sølv- og guldtråde.

De bærer farverne rød, grøn, violet og gylden og symboliserer således kirkeårets forskellige liturgiske farver. Hvid og gylden er festens farve og bruges ved jul, påske og festdage. Violet symboliserer anger, bod og bedring og anvendes i forberedelsestiden op til jul og påske. Pinsens farve er rød, idet Helligånden kom over apostlene i form af ildtunger. Grøn symboliserer håb og vækst og bruges i Trinitatis- og Helligtrekongertiden.

Alterstager - Alterkors - Alterdug

Alterstagerne bærer indskriften AS – FASW 1703. De er skænket af Anders Skeel og Sofie Amalie Wind.

Korset er lavet af Finn Brauner Steensen. Inspiration til korset har kunstneren fået fra foråret, hvor vinteren langsomt forsvinder, lyset får igen kraft og skinner gennem træer og buske. Korsets ender er udformet som bladknopper, der skyder frem. Korset er i 2004 indkøbt til kirken for penge skænket af Villy Albert Frederiksen.

Alterdugen er broderet til Gudbjerg Kirke af Anna Benthien 1985.

Hjemmeberettelse

Kirken har ligeledes et Hjemmeberettelsessæt, som opbevares i en fin gammel trææske. Sættet er en gave fra Anne Margrethe Sehested til Mullerup, og det er fra 1662.

Gravfane

I koret hænger en kopi af en gravfane for Anders Skeel til Birkelse og Mullerup. Han døde ved en ulykke i 1702. Fanen består af ens sider med lys satinvævet silke, og bogstaverne er lavet med gylden metaltråd. Den var meget beskadiget af tidens tand, så i 1985 blev den restaureret på Nationalmuseet. Den originale fane findes på Svendborg Museum. Den er så skrøbelig, at den skal ligge vandret i en speciel kasse. De 2 kvaster er originale.

Orgel

Bygget i 1992 af Bruno Christensen & Sønner. Det har 13 stemmer.

Hymne til lyset

I korets gavl mod øst ses en piscina, som tidligere blev brugt som en kumme til afvaskning af kirkens hellige kar. På stedet står nu skulpturen »Hymne til lyset«, som er lavet af Susanne Tønnesen i 1997.

Krucifiks

Krucifikset på skibets sydvæg er lavet af billedskæreren Grube i Tinglev. Det er udført i egetræ og blev ophængt i 1972.

Kirkeskib

Skibet er en model af en lille yacht og bærer navnet »Sct. Peder«. Skibet er lavet af Heine Jørgen Kisby og er skænket i anledning af giveren, Dorthea Marie Jensens 80 års fødselsdag og hængt op i 1977.

Gravsten i kirken

I våbenhuset er der en ligsten over

  • Hans Gamalielsen, død 1640.
  • Foged Knud Andersen, Mullerup, død 1670.
  • Præsten Hans Nielsen Lopdrup, 1677.

Desuden findes der gravsten i våbenhuset.

Ligstenene vest for tårnet er over tidligere ejer af Mullerup, etatsråd, apotheker Chr. D.A. Hansen, 1843 - 1916 og hustru Agnes Mathilde F. Hedemann 1858 – 1930; Hofjægermester Einar Hansen 1886 - 1958 og hans hustru Emmy Hansen 1887 – 1980.

Sten på kirkegården

På kirkegården ved tårnets sydvestlige del står en stor granitsten. Der er 4 indhugne smedetegn: hammer, tang med hestesko, økse og plov. Stenen blev fundet under kirkegulvet, og den skal formentlig dateres til tiden omkring 1100, hvor vi må regne med at den ældste kirke blev bygget. Og således er vi tilbage ved udgangspunktet.