Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Kirken og Covid

Gudstjenester, kirkelige handlinger og sognearrangementer

Indtil søndag den 16. januar er der indført et arealkrav i landets kirker, således at der for hver 2 m2 må være 1 person, når vi i det væsentlige sidder ned. Konkret betyder det, at der ved gudstjenester og kirkelige handlinger maksimalt kan være følgende antal til stede: 

Gudbjerg: 104 i kirkerummet og 18 i våbenhuset.

Gudme: 103 i kirkerummet og 10 i våbenhuset. 

Brudager:  55 i kirkerummet og 7 i våbenhuset. 

For familier i Brudager er der mulighed for at flytte den kirkelige handling til enten Gudbjerg eller Gudme, såfremt man ønsker at maksimere deltagerantallet.  

Efter den 16. januar er der fortsat krav om fremvisning af coronapas eller dokumentation for, at man er fritaget fra at vise coronapas ved gudstjenester/kirkelige handlinger/sognearrangementer med flere end 100 deltagere. Børn og unge under 15 år er fritaget fra at fremvise coronapas. Hvis der forventeligt bliver mere end 100 til en gudstjeneste eller et sognearrangement, bliver alle tjekket i døren (eksempelvis juleaften). Ved kirkelige handlinger, herunder søndagsdåb, bryllupper og begravelse/bisættelse vil familierne blive spurgt til, hvor mange, man forventer, vil deltage. På den baggrund bliver der taget beslutning om, hvorvidt der tjekkes coronapas eller ej. Det anbefales, at man som kirkegænger ved gudstjenester/kirkelige handlinger eller som deltager i et sognearrangement altid har sit coronapas/dokumentation for fritagelse opdateret og klar til fremvisning, således, at vi undgår at skulle afvise folk i døren. I aktivitetskalenderen vil det fremgå, om der kræves coronapas ved de enkelte begivenheder.

Menighedsrådet følger løbende udviklingen og de udmeldinger, som vi får fra folkekirkens landsdækkende corona-taskforce, herunder provsti og stift, som sammen med sundhedsmyndighederne fastlægger, hvilke restriktioner, der skal gælde lokalt for folkekirkens menigheder. Menighedsrådet er optaget af, at der på trods af COVID-19 bliver så meget kirkeliv som overhovedet muligt. Men vi kan ikke afvise, at restriktionerne kan få mærkbar indflydelse på, hvordan gudstjenester og kirkelige handlinger gennemføres. Det er altid muligt at rette henvendelse til sognepræst Morten Sørensen og få støtte, råd og vejledning, hvis man har brug for det i forhold til allerede planlagte kirkelige handlinger.   

Kirkerne er stadig åbne, og vi glæder os til at byde jer indenfor. 

 

Med venlig hilsen

Menighedsrådet i Gudbjerg-Gudme-Brudager Pastorat

Sognepræst Morten Sørensen

Menighedsrådsformand Finn Næshave