Gudbjerg Kirke

Kirken ligger på en bakkeknold midt i landsbyen. Den ældste romanske del er fra begyndelsen af 1100-tallet og er bygget af granitkvadre på en høj profileret dobbeltsokkel. Baggrunden for at datere kirken til denne periode er fundet af et indvielseskors på kirkens nordvæg, som dukkede op under en nykalkning af kirken. Koret og skibet er de ældste dele af kirken. På nordsiden er der et lille højtsiddende romansk vindue, som måske har siddet over kvindedøren. Det er ikke usandsynligt, at der kan have ligget en ældre trækirke under det nuværende skib, som tidligt i 1100-tallet formentlig har stået som et stort tomt rum. Centralt i rummet stod døbefonten. I løbet af senmiddelalderen bliver kirken ombygget: Den bliver længere mod øst med romanske krumhugne kvadre. Selve kirkerummet bliver højere med ottedelte, sengotiske krydshvælv på lave falsede piller. Samtidig får kirken våbenhus mod syd og tårn mod vest, og de bygges på kampesten. Ved overgangen fra middelalder til Reformationen 1536 må kirken have haft det udseende, som den har i dag med prædikestol og kirkebænke.

                                                                                                                                                                

Kirkens hvælvinger er ligesom Gudme Kirke udsmykket med kalkmalerier fra »Træskomalerens« værksted. De udgør såkaldte »murermesterbemalinger«, og denne mester har været med til at udsmykke ca. 20 kirker i det østfynske område, og hans mærke er netop en træsko. Malerierne er udført mellem 1470 og 1500, hvilket også begrundes med malerierne i Gudme, som er fra 1488. I Gudbjerg kirke ses ud over træskoen en del rosetter, et viekors, 2 ansigter, som benævnes »Picassohoveder«, et våbenskjold med en hund og bemalinger omkring forskellige aftrækshuller.

 

Kirken er kendetegnet ved dens enkle alterparti, som består af alterbordet med kors, alterstager og den syvarmede, som er placeret i et tilmuret vindue. Gennem tiden har der været forskellige altertavler. Den ældste er forsvundet, mens de to andre er blevet placeret andetsteds hen i kirkerummet. Omkring 1860 fik man en altertavle malet af S. Dahl. Den er en kopi af et maleri i Dresden af Francesco Francia og forestiller Kristi dåb. Maleriet kan stadig ses på kirkens sydside under orglet. I 1966 blev Niels Lindbergs altertavle hængt op i kirken. Maleriet er fra 1963 - 1964. Det forestiller vandringen til Emaus, Lukasevangeliet 24, 13-35.  Modellen til Jesus-skikkelsen var Lindbergs søn, Aage. Skikkelsen med stav har Søren Jensen stået model til, og skikkelsen med en sæk over skulderen var Lindbergs svoger, Emil Christensen.

Ophavsret: